Oksa Pollock: The Forest of Lost Souls

by Anne Plichota and Cendrine Wolf

[boghunden]

Den her bog udkom i februar. Lad os lige tænke et øjeblik over det.

Godt. Hvorfor har jeg så ikke læst den før nu? Det har jeg ingen forklaring på. Da jeg besluttede mig for at læse den nu, var det fordi, jeg fandt ud af, at bog tre udkommer til oktober. Ååååh jeg glæder mig! Især efter den her slutning.

Bogen fortsætter i samme stil som fra den forrige, med masser af sjove oplevelser, action, rappe replikker osv. De ”personer” bogen indeholder, er simpelthen så godt udtænkt. Tumble-Bawler er virkelig fantastisk, han kan virkelig få en til at trække på smilebåndet. Hold op, han er sjov! :) Og Gus. Åh Gus. Han er så sød, selv med al sin naivitet. Og Oksa, hun er stadig modig, sej, cool. Jeg er en meget, meget glad læser.

Historien er rigtig fin og sød, men jeg nåede et punkt, hvor jeg følte, at nu blev det trukket for langt, men knap havde jeg tænkt tanken til ende, før historien tog en ny drejning. Det er virkelig en fin historie. Det er fantasy for de lidt yngre, måske 12-14 år, men det er simpelthen bare så godt og sødt og ih altså. Jeg kan slet ikke anbefale serien nok, og synes altså godt snart I kunne tage at komme i gang med bøgerne. Det vil I ikke fortryde! :)