Uglies

by Scott Westerfield

[boghunden]

Der er 14 af mine venner og abonnementer på goodreads, der har rated den her bog. 13 af dem har givet fire eller fem stjerner (ud af fem). En enkelt har givet den to. Det er klart, at det påvirker ens forventninger. Jeg ved det, jeg ved det, jeg burde snart have lært det. Klog af skade og alt det der. Jeg tror dog langt fra jeg er den eneste med det problem.

Karaktererne var jeg ikke så vilde med og i virkeligheden kunne jeg godt have tænkt mig, at historien var fortalt fra Shays synsvinkel, hun var nemlig den eneste jeg havde det nogenlunde med. Hun var dog stadig lidt for tøsefornærmet efter min mening, men sådan er det vel at være lige omkring de 16 år. (MINI SPOILER) David, som skulle forestille at være kærlighedsinteressen, brød jeg mig heller ikke om. Måske var det egentlig hele den måde det var beskrevet på. Den ene dag tvivlede vores hovedperson Tally på hans eksistens, den næste var de kærester. Okay, ikke helt, men næsten da. Det fungerede ikke for mig, i hvert fald ikke i denne bog.

Sproget var underligt, det føltes som om det nogen gange blev fortalt i førsteperson og andre gange i tredjeperson, selvom det ikke var tilfældet. Jeg tror det har noget at gøre med, at der nogen gange skrives navnet, og nogen gange han/hun om karaktererne. Det er fint nok, hvis forfatteren forstår at skrive så man er med, men det synes jeg ikke helt Scott Westerfeld gjorde. Okay, nu går jeg nok også rimelig meget i detaljer…. Men i alt forstyrrede det altså min læseoplevelse lidt!

Jeg kunne imidlertid rigtig godt lide idéen om, at det er samfundet selv der har opbygget denne her mur af løgne og halve sandheder om, at man kun er noget, hvis man er smuk. Selve plottet fungerede rigtig godt, dog kunne tempoet have været noget mere jævnt – meget hurtigere i starten og mere langsomt i anden halvdel. Det er helt sikkert plottet der gør det for mig i denne her bog.

Om jeg får læst videre? Nej. Hvis jeg skal være helt ærligt. Jeg er ikke engageret nok i karaktererne.