boghunden
Ligeledes var jeg ligeglad med karaktererne. Tris, hovedpersonen…jeg kunne ikke være mere ligeglad med, om hun fik hjertestop og faldt død om. Det er hårdt sagt, men så ville bogen i det mindste slutte ;) Hendes venner, familie og flirt var jeg også ligeglade med. De var så flade og intetsigende. Jeg kunne ikke mærke nogen kemi mellem Tris og hendes flirt, men på den anden side kunne jeg slet ikke mærke kemi mellem mig og bogen, så det har helt sikkert også haft noget at sige ;)
Sproget er det, der gjorde det for mig. Det skal forstås på den måde, at havde det været bare lidt ringere, så havde jeg opgivet bogen. Det var dog til at holde ud, adskilte sig ikke synderligt fra andre ungdomsbøger, og det gjorde bogen til en relativt hurtig firnøjelse. Det kommer nok ikke rigtig bag på nogen, at jeg ikke vil læse resten af serien.
Når det så er sagt, så var bogen altså heller ikke værre. Den er fin som ferielæsning, når man ligger på en strand og ser ud over det caribiske hav og har en mojito i hånden.