Blood Promise by Richelle Mead

Blood Promise (Vampire Academy, #4)

by Richelle Mead

The recent Strigoi attack at St. Vladimir’s Academy was the deadliest ever in the school’s history, claiming the lives of Moroi students, teachers, and guardians alike. Even worse, the Strigoi took some of their victims with them . . . including Dimitri.

He’d rather die than be one of them, and now Rose must abandon her best friend, Lissa—the one she has sworn to protect no matter what—and keep the promise Dimitri begged her to make long ago. But with everything at stake, how can she possibly destroy the person she loves most?

Reviewed by boghunden on

3 of 5 stars

Share
Bog tre efterlod os med en KÆMPE cliffhanger og så skulle man jo mene, at bog fire starter der, hvor den anden sluttede. Gid det var så vel. Den starter på sin vis også der, men man skal bare igennem op mod 80% af bogen, før tingene tager fart. Plotmæssigt er der ALT for meget teenagedrama i den her bog; bl.a. snak om at stjæle hinandens bedste venner. Hold nu op altså! Venner er ikke noget, man kan eje og dermed kan de ikke stjæles. Især Lissa irriterede mig, hun var simpelthen så irrationel. Det kan godt være, der var en grund til det, men den var altså ikke god nok. Det var virkelig, virkelig irriterende at læse om. Faktisk har jeg indtil nu godt kunnet lide Lissa, men nu gik hun mig bare på og forstyrrede hver gang historien endelig begyndte at udvikle sig. Flere gange var jeg faktisk tæt på at sætte bogen lidt på pause. Det er simpelthen så ærgerligt, når en god serie pludselig tager sådan en drejning :/

Det er i den her bog, vi introduceres til Sydney. Jeg kender hende ikke, men havde godt hørt, at det er hende serien handler om, så jeg var lidt spændt på, hvornår man mødte hende og hvordan hun ville være. Hun var ikke så meget med, så det er svært at danne sig et rigtigt indtryk af hende, men umiddelbart sagde hun mig ikke lige så meget. Til gengæld er jeg ved at blive ok glad for Adrian. Han er blevet en lidt hyggelig karakter at følge, synes jeg. Omvendt syntes jeg så Rose var blevet en lidt ensidig karakter, hvis man da kan tale om den slags. Hun var blevet lidt for naiv og forudsigelig og jeg sad flere gange og tog mig til hovedet. Det er som om udvikling er gået et skridt tilbage. Når det så er sagt, så traf hun et par finurlige valg, der fik mig til at smile lidt – på den gode måde. Og så var hun simpelthen så rar sammen med familien Belikov.

Kampscenerne i den her bog var noget bedre udført end i de andre bøger; de varede længere og jeg nød dem mere. De var ikke bare overstået på en side. Det var faktisk helt spændende at sidde og læse om. Også selvom man nok har en formodning om, hvordan det må ende.

Slutningen var god, men det er bare ikke nok til at hive bogen op på et højt niveau, det har jeg simpelthen kedet mig for meget til. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg gerne vil have de sidste to bøger i serien med, men jeg sidder ikke og glæder mig på samme måde, som jeg glædede mig til denne.

Last modified on

Reading updates

  • Started reading
  • 3 March, 2014: Finished reading
  • 3 March, 2014: Reviewed