Sister

by Rosamund Lupton

[boghunden]

Sjældent har jeg været så begejstret for en bog i denne genre. Jeg købte den da jeg var i London sidste år, fordi jeg i lang tid havde følt mig tiltalt af dens cover og beskrivelse. Jeg forventede krimi med et twist, men det jeg fik var nærmere en smuk historie, med en lille smule krimielementer indover.

Bogen tog mig lang tid at læse, fordi jeg følte, den gik rigtig tæt på og derfor havde jeg brug for lidt tid til at bearbejde den. Jeg var følelsesmæssigt udmattet efter 30 sider og så er bogen altså lang. Dog slet ikke lang nok.

Det, der fascinerede mig mest, var helt sikkert relationerne i bogen. Det var så smukt, rørende og nærmest poetisk. Jeg følte varmen mellem de to søstre strømme ud fra hver eneste side i bogen, som ellers skulle forestille at foregå om vinteren.

Sproget var lidt pudsigt, idet bogen er fortalt gennem breve fra storesøsteren til lillesøsteren. Det føltes heldigvis ikke så overfladisk, sm jeg desværre synes breve i bøger har tendens til, tværtimod styrkede det både karaktererne og sproget, når først man havde vænnet sig til det.

Jeg er glad for, jeg endelig fik læst denne bog, og jeg vil helt sikkert læse mere af Rosamund Luptons forfatterskab fremover. Det her er en bog, jeg aldrig vil glemme og den sidder stadigvæk i mig. Jeg ved, at langt fra alle vil kunne lide den, men for mig står denne bog virkelig stærkt.