Where'd You Go, Bernadette

by Maria Semple

[boghunden]

Med udtalelser som “guddommeligt morsom” og “Semple har skrevet en både fantastisk og sjov roman,” så var der lagt op til et stort læseeventyr. Mine forventninger blev ikke indfriet, men jeg tror mest af alt det skyldes, at jeg ikke forstod bogen. Målgruppen vurderer jeg til at være modne kvinder, en kategori jeg trods alt ikke selv hører ind under endnu ;)

Bogens handling fangede mig på ingen måder, men det hele var krydret med sjove passager, bl.a. om hvor meget ubrugeligt skrammel man kan ende med at købe i Ikea, bare fordi det er billigt, og det var disse ting der gjorde, at jeg trods alt kom gennem bogen. Det virkede lidt som om, Bernadette havde en (meget) forsinket fødselsdepression, og det er på ingen måde noget, jeg kan sætte mig ind i, da jeg som bekendt ikke har nogen børn. Jeg ville rigtig gerne kunne lide denne bog og jeg prøvede nok også for hårdt på. Jeg var på nippet til at opgive flere gange, men holdt alligevel ud. Inde midt i bogen var et afsnit på 17 sider, der var skrevet som et interview med forskellige arkitekter. Det sagde mig absolut intet og det tog mig 50 minutter at få læst de sider. Ikke fordi det var svært, men fordi tv’et var tændt og jeg bare ikke kunne blive fanget af de sider.

Det hele er ikke skidt. Sidste del af bogen, især de sidste 50 sider, var okay og slutningen sneg sig også op på lidt mere end bare okay. Jeg forstod bare ikke rigtig, hvorfor Bernadette forsvandt, udover at hun bare var lidt træt af livet, men hvem er ikke det af og til? Som det beskrives i bogen, virker det ikke som om hun er deprimeret, hun er bare træt af selve øjeblikket. Ja, jeg synes den var underlig og jeg forstod den ikke. Og så følte jeg mig bare for ung. Jeg har sendt bogen til læsning hos min mor, så må vi se om hun får mere ud af den end jeg gjorde.