NOW THE ACCLAIMED HBO SERIES GAME OF THRONES—THE MASTERPIECE THAT BECAME A CULTURAL PHENOMENON
Here is the first book in the landmark series that has redefined imaginative fiction and become a modern masterpiece.
A GAME OF THRONES
In a land where summers can last decades and winters a lifetime, trouble is brewing. The cold is returning, and in the frozen wastes to the North of Winterfell, sinister and supernatural forces are massing beyond the kingdom’s protective Wall. At the center of the conflict lie the Starks of Winterfell, a family as harsh and unyielding as the land they were born to. Sweeping from a land of brutal cold to a distant summertime kingdom of epicurean plenty, here is a tale of lords and ladies, soldiers and sorcerers, assassins and bastards, who come together in a time of grim omens. Amid plots and counterplots, tragedy and betrayal, victory and terror, the fate of the Starks, their allies, and their enemies hangs perilously in the balance, as each endeavors to win that deadliest of conflicts: the game of thrones.
A GAME OF THRONES • A CLASH OF KINGS • A STORM OF SWORDS • A FEAST FOR CROWS • A DANCE WITH DRAGONS
Det var anden gang, jeg satte mig ned med bogen. Første gang var det som dansk ebog. Jeg nåede ca. 220 sider ind, så lagde jeg den fra mig. Denne gang var det med en fysisk engelsk udgave af bogen og jeg ved nu, hvor stor en forskel sproget kan gøre. At sige jeg var fanget fra side et, er nok lige at overdrive, men det var tæt ved. Sproget er i en klasse for sig. Magisk og fortryllende. Jeg kan ikke rigtig beskrive det anderledes. Naturbeskrivelserne var virkelig tro og det var lige før, man kunne høre det, når der blev trådt på en kvist eller lignende. Persongalleriet er ligeledes fantastisk. Farverigt, stort og troværdigt. Og bedst som man tror, man kender en person og har fået en holdning til vedkommende, så ændres den fluks. Uden at afsløre noget kan jeg da fortælle, at jeg aldrig rigtig var fan af Daenerys. Faktisk syntes jeg hendes kapitler var lidt kedelige og langtrukne. Det holdt så ved til omkring side 600. Da begyndte jeg at holde af hende og så efterhånden frem til hendes kapitler. En ulempe ved det store persongalleri er så, at der er virkelig mange personer at holde styr på og i starten skulle man også lige koncentrere sig ekstra, når (næsten) alle karaktererne har et navn, men kaldes noget andet. Det tog lidt tilvænning. Jeg var også glad for, der var et appendix bagerst i min bog, så jeg kunne holde styr på, hvor hvem kom fra. Uden det, havde jeg muligvis givet op endnu engang. Men jeg bed tænderne sammen og blev ved og det har jeg ikke fortrudt. Selve handlingen ved jeg ikke, hvordan jeg kan beskrive. Der var så mange sideløbende handlingsforløb, det kræver virkelig sin forfatter, at kunne holde styr på dem allesammen, men det lykkedes for Martin. Generelt har jeg fået stor, stor respekt for George R. R. Martins evner som forfatter. Han har skrevet en bog, der har noget nær det hele.
