Reviewed by boghunden on
I forhold til karaktererne, så må et af kendetegnene for den her serie være, at det er komplekse karakterer, der har større problemer, end hvad tid, de skal være hjemme om aftenen. Til at starte med elskede jeg Rachel. Hun var så nem at holde af og jeg identificerede mig hurtigt med hende. Hvad der begyndte så godt, endte desværre skidt. Selvom det er lidt ondt at sige, så synes jeg faktisk, hun blev patetisk. Hun tog overhovedet ikke ansvar for sit eget liv, men blev ved at køre i, at ”jeg gider altså ikke være, som mine forældre vil have, men det er jeg jo nød til.” Gal, hvor blev det bare trættende at høre på! Isaiah var bedre, men blev ved at tale om den kriminelle løbebane, så man til sidst bare sad og tænkte ”så gør det dog!” – så ville man nemlig slippe for at høre mere på det.
Jeg er glad for, at Beth var med i historien. Hende har jeg savnet lige fra sidste bog af. Derudover kan jeg også nævne Abby, som også var en rigtig skøn biperson, som jeg faktisk ikke husker, at have hørt om før. Hun var simpelthen bare helt fantastisk! Hende kunne jeg godt bruge en bog om… Hun har helt sikkert noget spændende at byde på!
I virkeligheden var det jo også langt fra en dårlig bog. Den var bare ikke lige så meget mig, som de øvrige bøger og noveller i serien har været.
Reading updates
- Started reading
- 11 June, 2014: Finished reading
- 11 June, 2014: Reviewed