boghunden
Written on Apr 12, 2013
I det store billede, var det en hyggelig bog og kærlighedshistorien var fortalt på en forfriskende måde. Der dryssede ikke sukker ud af siderne, men det var heller ikke en kold affære. Det var fortalt en anelse mere realistisk, end hvad man (læs: jeg) ellers er vant til indenfor ungdomslitteraturen. Dog har jeg en lille anke: det her med soulfinders. For mig mindede det for meget om soulmates, som jeg synes er noget pjat, så derfor kunen jeg ikke nyde det fuldt ud. Det virkede for overfladisk, forstået på den måde at hvis der kun er én rigtig for en, hvorfor er det så overhovedet noget at skrive om? Så er det jo helt normale følelser og der er intet specielt over det. Jeg har lidt svært ved at omsætte mine tanker til ord, kan I nok se :) Jeg er også sikker på, de fleste nok er lidt uenige med mig, men det er desværre sådan jeg havde det med bogen.
Udover det, så minder Skys “magiske kræfter” mig om dem Anna har i Sweet Evil. Det betød, at jeg ikke følte den fornyelse ved bogen, som mange ellers har talt om. Det irriterede mig faktisk lidt og ødelagde desværre også lidt af oplevelsen. Meeen, så var det nu heller ikke værre. Karaktererne gjorde helt klart op for det, de var sjove og lette at genkende med det samme.
Alt i alt var det en sød ungdomsbog, som jeg helt sikkert vil anbefale til andre, der gerne vil have lidt let fordøjelig læsning her henover sommeren. Jeg vil gerne læse videre i serien, men hvornår det lige bliver, det ved jeg ikke. Jeg sidder ikke og hungrer efter næste bog, men er “bare” almindeligt nysgerrig.